fredag den 18. december 2009

Mere positiv holdning til Amtech 100

Nu er der jo så gået en rum tid, hvor jeg har været i besiddelse af  vandbehandleren Amtech100, og jeg må sige at mine oplevelser har været blandede.

Jeg er nu kommet til det punkt hvor jeg ikke hele tiden kigger efter og lægger mærke til om den virker eller ikke virker, og den er nu blevet en del af dagligdagen.

Jeg er kommet til den konklusion at kalken som sætter sig diverse steder på vaske og blandingsbatterier,  er nemmere at fjerne ved hjælp af en køkkensvamp, uden brug af kemikalider, ligeledes syntes jeg ikke at der på bilen sætter sig lige så meget kalk som tidligere, ikke på de lodrette flader i hvert fald, de vandrette flader har ikke ændret sig meget, da vandet jo stadig indeholder kalk, og denne kalk ikke kan komme væk.

Jeg syntes ikke endnu at jeg er i stand til at bedømme effekten i WC kummer og brusekabiner, og jeg syntes heller ikke jeg kan fornemme forskellen på tøjvasken og servic opvasken, men det er nok lige så meget de her Neophos tabletters skyld, de er nemlig ikke til at dele efter denne røde kugle er blevet placeret i midten af tabletten, mon dette kunne være et salgstrick?

Jeg ser stadig frem til at der dukker beviser op for at den virker på den "lange" bane, her tænker jeg på vaskemaskiner og varmtvandsbeholder, men det håber jeg at jeg kan fortælle meget mere om senere!