torsdag den 1. december 2011

Over 2 år med Amtech 100 vandbehandleren

Der er nu gået over 2 år hvor jeg har haft monteret hvad der skulle være løsningen på alle mine kalkproblemer i huset. Det er dog gået i en noget anden retning siden jeg d. 29.10.2009 installerede Amtech 100 vandbehandleren i mit hus.

Jeg husker stadig dagen hvor pakken blev åbnet og jeg stod med vidunder kalkspalteren i hånden, og tænkte aldrig mere kalk i mit hus.........

Nu her 2 år senere er jeg blevet meget klogere, men ikke meget kalk fattigere :-( for der er efter min mening ingen forskel fra før kalkspalteren / Vandbehandleren Amtech 100 blev monteren.

Alle mine vandhaner, toiletter, køkkenvaske, kaffemaskiner, el-kedler og bilvaske indeholder stadig masser af kalk som sætter sig nøjagtig som tidligere, ingen nævneværdig forskel der!

Jeg overvejer at jeg i en periode vil slukke for kalkspalteren / Vandbehandleren for at se om der viser sig nogen forskel den anden vej, for det kan nogle gange være svært at lægge mærke til ændringer, når disse sker  gradvist over længere tid, men jeg må sige at mine forventninger ikke er store.

Jeg har dog vænnet mig til tanken om at jeg er blevet taget i r...n, men glæder mig over at jeg med denne blog kan give mine erfaringer videre til andre, som måske overvejer samme investering.

Skriv endelig en kommentar, eller et spørgsmål hvis i vil have mig til at opstille en eller anden form for eksperiment.

Jeg skal forsøge  at rapporterer om mine fremtidige erfaringer med Amtech 100 vandbehandleren.

onsdag den 13. april 2011

Andre med samme erfaringer med Amtech100 vandbehandler

Jeg observerede lige dette indlæg på et forum, som beskriver noget lignende de jeg selv har oplevet med min Amtech100 vandbehandler.

Link til Amtech100 indlæg

I øvrigt kan jeg kort fortælle at der ikke er nogen positve ændringer omkring min Amtech100 vandbehandler.

onsdag den 2. februar 2011

Katten i sækken! - Køb den aldrig! - Amtech 100

Da jeg nu har haft min såkaldte kalkspalter i drift i godt 1 år, er jeg nu i stand til endelig at give en vurdering af dens effektivitet, og jeg kan med sikkerhed sige at den ikke fungere overhovedet. Jeg oplever samme tilkalkning af toiletter og brusekabiner, samt blandingsbatterier som jeg hele tiden har gjort.

Jeg fornemmer på ingen måde at kalkproblemerne hos os er forsvundet, eller for den sags skyld formindsket, så er det i hvertfald så forsvindende lidt, at jeg ikke kan registrere det, det er i hvertfald ikke i det omfang de beskriver i deres reklamer, at man efter kort tid ikke kan se at brusekabinen eller toilettet har været anvendt :-)

Jeg er nået til den konklusion at jeg ikke vil anbefale kalkspalteren Amtech100 til nogen som helst, da jeg stiller mig meget tvivlsom overfor effekten af denne.

Håber dette hjælper andre til ikke at spilde de samme penge som jeg har gjort!

Hvis du har andre oplevelser, eller har en anden mening om dette, så giv den endelig til kende ved at skrive en kommentar, det kan måske hjælpe andre.