torsdag den 1. december 2011

Over 2 år med Amtech 100 vandbehandleren

Der er nu gået over 2 år hvor jeg har haft monteret hvad der skulle være løsningen på alle mine kalkproblemer i huset. Det er dog gået i en noget anden retning siden jeg d. 29.10.2009 installerede Amtech 100 vandbehandleren i mit hus.

Jeg husker stadig dagen hvor pakken blev åbnet og jeg stod med vidunder kalkspalteren i hånden, og tænkte aldrig mere kalk i mit hus.........

Nu her 2 år senere er jeg blevet meget klogere, men ikke meget kalk fattigere :-( for der er efter min mening ingen forskel fra før kalkspalteren / Vandbehandleren Amtech 100 blev monteren.

Alle mine vandhaner, toiletter, køkkenvaske, kaffemaskiner, el-kedler og bilvaske indeholder stadig masser af kalk som sætter sig nøjagtig som tidligere, ingen nævneværdig forskel der!

Jeg overvejer at jeg i en periode vil slukke for kalkspalteren / Vandbehandleren for at se om der viser sig nogen forskel den anden vej, for det kan nogle gange være svært at lægge mærke til ændringer, når disse sker  gradvist over længere tid, men jeg må sige at mine forventninger ikke er store.

Jeg har dog vænnet mig til tanken om at jeg er blevet taget i r...n, men glæder mig over at jeg med denne blog kan give mine erfaringer videre til andre, som måske overvejer samme investering.

Skriv endelig en kommentar, eller et spørgsmål hvis i vil have mig til at opstille en eller anden form for eksperiment.

Jeg skal forsøge  at rapporterer om mine fremtidige erfaringer med Amtech 100 vandbehandleren.

1 kommentar:

  1. tak for at du deler dine erfaringer, så undgår jeg lige den der kalk-knuser ;-)

    SvarSlet